Et affiliate marketing bureau forbinder dig med de rigtige partnere for at drive trafik til din hjemmeside og øge antallet af konverteringer. Ønsker du at øge trafikken til din hjemmeside, kan affiliate marketing være en god mulighed.
Dog kan det være kompliceret eller vanskeligt at komme godt i gang. Det er her, at et affiliate marketing bureau kommer ind i billedet. Så hvis du ikke har tiden til selv at sætte dig ind i dette område, eller vil du bare gerne have nogle professionelle til at hjælpe dig med denne del, er det værd at overveje at hyre sådan et bureau.
Affiliate marketing har eksisteret i lang tid, og i dag er det en utrolig populær marketingmetode. Men der er stadig en række virksomheder, der ikke er sikre på, om det er det rigtige valg for dem. Hvis du spekulerer på, om du bør vælge at markedsføre din virksomhed med hjælp fra affiliate marketing, så skal du læse med videre her.
Hvad er affiliate marketing?
Helt generelt er affiliate marketing en betegnelse for en marketingmetode, der er baseret på et samarbejde mellem en virksomhed (en annoncør) og en publisher (en affiliate). Afregningen foregår på baggrund af performance, hvorfor virksomheden kun har en udgift, hvis publisherens arbejde ender med et salg, en tilmelding eller lignende.
Det enkle koncept bag affiliate marketing er derfor følgende: En virksomhed indgår i et samarbejde med en publisher. Herefter klikker de besøgende sig videre ind på virksomhedens webshop eller hjemmeside fra publisherens hjemmeside, sociale medier eller platform med henblik på, at der sker et salg eller lignende.
Til sidst betaler virksomheden en kommission, såsom en procentdel af det pågældende salg, til publisheren alt efter, hvad vedkommende har genereret for virksomheden.
For at opsummere vil det sige, at du har et produkt, som du gerne vil sælge. Publisheren promoverer dine produkter eller dine ydelser til sine besøgende, fans eller følgere. Forbrugerne køber dine produkter, og omsætningen fordeles på alle involverede kanaler.

Hvad er et affiliate marketing bureau?
Nu har vi slået fast, hvad affiliate marketing er for noget. Men hvad er et affiliate marketing bureau så? Kort og godt er et affiliate marketing bureau en virksomhed, der står for en virksomheds affiliate marketing.
I langt de fleste tilfælde er der tale om et online marketingbureau, der blandt andet hjælper med at håndtere affiliate marketing for diverse virksomheder. Derfor kan disse bureauer typisk også hjælpe med andre former for marketingmetoder, hvis der er brug for dette.
Det kan være en god løsning for mange virksomheder at hyre et bureau med speciale inden for både affiliate marketing samt andre marketingmetoder. På den måde kan du nemlig få en bredere hjælp, hvilket i sidste ende kan være til gavn for din virksomhed.
Med et affiliate marketing bureau ved din side kan du være sikker på, at du har en samarbejdspartner, der har stor erfaring med affiliate marketing. Derfor ved bureauet, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Har du svært ved at overskue kontakten med publicer eller at komme igang med affiliate marketing? Så tag fat i mig på: simon@simonbent.dk
Hvad laver et affiliate marketing bureau?
Lad os starte med en hurtig opsummering af, hvordan affiliate marketing faktisk fungerer.
Som vi tidligere har nævnt, starter det med, at en virksomhed har et produkt eller en ydelse at sælge. Virksomheden betaler en publisher (en anden hjemmeside, en blogger eller en influencer) for at promovere deres produkt.
En kunde på publisherens hjemmeside eller sociale medier ser annoncen eller kampagnen, klikker på den og foretager et køb. Derefter får din publisher en pris eller en procentdel af det salg, som de genererede for virksomheden.
Så hvordan indgår et bureau i sådan et samarbejde? Hyrer du et affiliate marketing bureau, er det bureauet, der håndterer din affiliate marketing. Du behøver derfor ikke selv at gøre så meget. Bureauet sørger for at indgå en aftale med et affiliatenetværk. Derudover står bureauet for al kommunikation mellem netværket, dine publishers og selvfølgelig også dig.
Et affiliate marketing bureau forbinder altså din virksomhed med et affiliatenetværk samt de publishers, der er bedst egnede til at drive trafik til din virksomheds hjemmeside og øge salget. Ved at nå ud til publisherens målgruppe kan du ende med at øge din virksomheds synlighed og salg markant.
Hvordan kan et affiliate marketing bureau hjælpe min virksomhed?
Et affiliate marketing bureau kan hjælpe din virksomhed på flere måder. Først og fremmest er sådan et bureau eksperter i netop dette område. Med et bureau som din samarbejdspartner kan du derfor få rådgivning og vejledning i forhold til, hvordan du opnår succes med affiliate marketing.
Derudover har et bureau en masse viden, når det kommer til, hvordan du bedst muligt kommer i gang med affiliate marketing. Et bureau hjælper med alt lige fra registrering til opsætning af et affiliateprogram. Samtidigt håndterer bureauet al kommunikationen med publishers og så videre, så du får mest muligt ud af dine aftaler.
En affiliate konsulent kan hjælpe dig med at øge din omsætning ved hjælp af god dialog med publicer, samt at skabe et godt affiliate program for dig.
Sidst men ikke mindst vil et affiliate marketing bureau i langt de fleste tilfælde varetage overvågningen af din virksomheds performance i forbindelse med affiliate marketing. På den måde kan du være sikker på, at det hele går, som det skal. Hvis der er noget, der ikke fungerer, vil bureauet opdage det med det samme. Netop dette punkt er vigtigt for at få succes med affiliate marketing, hvorfor det spiller en afgørende rolle.
Sidst men ikke mindst kan et godt bureau ydermere tilbyde en mangfoldig marketingstrategi, hvilket er et stort plus. De bedste resultater opnås typisk, når der er et samspil mellem flere kanaler og marketingmetoder.
Derfor kan affiliate marketing være til gavn for en virksomhed
Affiliate marketing kommer med en række fordele. Disse fordele hjælper ikke kun din virksomhed med at tjene penge. De vil i sidste ende også hjælpe dig med at gøre dit brand mere synligt, så du kan opbygge det og få flere kunder. Her er et par fordele ved affiliate marketing, som helt sikkert vil fremhæve, hvor stor en betydning denne marketingmetode kan have for en virksomhed.

Du kan opnå en højere indtjening
At reklamere for en virksomheds produkter eller ydelser koster som regel penge. Det kan for mange virksomheder være en dyr fornøjelse, hvorfor de prøver at finde andre løsninger. Når det kommer til affiliate marketing, behøver du ikke at bruge nogen penge lige med det samme.
Det koster dig nemlig kun penge, hvis der genereres et salg, hvilket gør det til en smart forretningsplan for dig og din virksomhed. Vælger du at gøre brug af affiliate marketing, kan du altså være sikker på, at du ikke blot bruger en masse penge uden at se resultater.
Den eneste gang, du skal betale en publisher eller en affiliate, er, når der er et salg, en tilmelding eller lignende. Og dette gør det bekvemt for dig, da du herved kun skal bruge penge, når du rent faktisk tjener penge. I sidste ende kan du opnå en langt højere indtjening.
Dit brand bliver mere synligt
I dag findes der tonsvis af annoncer på nettet af et hav af forskellige produkter og ydelser. Rigtig mange mennesker gør brug af internettet, så du kan gå glip af en masse potentielle kunder, hvis du ikke benytter dig af affiliate marketing i din virksomhed.
Du vil uden tvivl opleve, at dit brand bliver meget mere synligt med hjælp fra affiliate marketing. Rigtig mange potentielle kunder vil opdage din virksomheds produkter eller ydelser takket være denne marketingmetode.
Og disse kunder ville muligvis aldrig have slået vejen forbi din hjemmeside eller platform, hvis ikke det havde været for dine publishers, der promoverede din virksomhed. Affiliate marketing kan derfor hjælpe dig med at udvide dit brand lokalt samt i nogle tilfælde i hele verden. Dette vil ikke kun skabe et større navn for dit brand, men du kan også ende med at få flere kunder end nogensinde før.
Få mere trafik
Det er ingen hemmelighed, at affiliate marketing hjælper med at få flere kunder til din hjemmeside eller platform. Ikke alene hjælper dette dig med at tjene flere penge, du vil også få en masse trafik.
Uanset om den besøgende bliver til en kunde eller ej, vil mere trafik på din hjemmeside helt sikkert hjælpe din virksomhed med at blomstre og komme foran konkurrenterne. Jo flere besøgende du har, jo højere en placering får du som regel i søgemaskinerne.
Ved hjælp af affiliate marketing har du altså mulighed for at rykke op på ranglisten uden nogen SEO-indsats.
Fang din målgruppe
I dag er alle mennesker en potentiel kunde for din virksomhed. Du skal bare vide, hvilke slags kunder du skal gå efter. Dette vil hjælpe dig med at få flere loyale kunder i det lange løb, da det er kunder, der kommer for at blive.
Dog er det ikke muligt at få loyale kunder uden nogen form for markedsføringsindsats. Hvis du skal vælge en bestemt marketingmetode, kan det anbefales, at du prøver at give dig i kast med affiliate marketing.
Dette er nemlig en marketingmetode, der kan hjælpe dig med at fange lige præcis din målgruppe. Herved kan du opnå dit mål om at udvide din kundebase.
Skal jeg hyre et affiliate marketing bureau, eller skal jeg stå for affiliate marketing selv?
Hvis du gerne vil i gang med affiliate marketing, er der flere ting, du bør overveje. Til at starte med skal du finde ud af, om du vil stå for dette projekt selv, eller om du vil hyre et affiliate marketing bureau.
Overvejer du selv at give dig i kast med dette, skal du tænke over et par faktorer. Har du tid og lyst til at varetage din virksomheds affiliate marketing, eller har dine medarbejdere kompetencerne til det? Har du råd til at lade en medarbejder stå for dette område?
Ved du slet ikke noget om affiliate marketing, og har dine medarbejdere heller ikke forstand på det, kan det være en svær proces. Og hvis du ikke dedikerer dig selv eller en medarbejder til denne marketingmetode, vil du højst sandsynligt ikke opleve, at der bliver skabt nogen resultater.
Men du skal derimod også tænke over, om der er penge til at hyre et affiliate marketing bureau. Det kan sagtens være, at det er en smule dyrere. Til gengæld opnår du nogle fordele, da sådan et bureau er specialiseret inden for dette område og derfor kan rådgive dig på bedste vis.
Lige meget hvad du vælger, er det en beslutning, du nøje bør overveje. Du bør ikke blot tage et valg ud fra din mavefornemmelse, men i stedet finde ud af, hvad der vil være bedst for dig og din virksomhed i det lange løb. Selvfølgelig skal der også være økonomi til den beslutning, du træffer.

Fordele og ulemper ved at gøre brug af et affiliate marketing bureau
Ligesom alle andre ting er der både fordele og ulemper ved at gøre brug af et affiliate marketing bureau. Derfor er det en god idé, at du kender til begge dele. På den måde kan du nemmere tage stilling til, om det er det rette valg for din virksomhed at hyre et bureau, eller om du skal gå med en anden løsning.
Fordele ved at hyre et bureau
Der er flere fordele ved at hyre et affiliate marketing bureau. Naturligvis er det ikke den bedste løsning for alle virksomheder, men et bureau som samarbejdspartner kan være til gavn for mange. Her kan du se nogle af fordelene ved at ansætte et bureau:
- Bedre aftale og pris – I nogle tilfælde kan et bureau sørge for, at du får en bedre aftale og pris med et specifikt affiliatenetværk. Det kan være, hvis de i lang tid har haft et godt samarbejde med netværket eller har mange virksomheder og annoncører, der bruger netværket eller lignende.
- Stor erfaring – Et affiliate marketing bureau har stor erfaring, når det kommer til, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvis du selv er nybegynder inden for dette område, er dette viden, som du slet ikke har fået endnu.
- Masser af viden – Hvis du håndterer affiliate marketing på egen hånd, starter du fra bunden uden historiske data eller en indsigt i, hvad der er godt og skidt. Det kan ligeledes være en indsigt i, hvilke publishers der klarer sig godt i din branche. Du har ydermere kun adgang til dine egne statistikker og din egen performance. Du vil aldrig få adgang til de samme data og indsigter som et veletableret bureau. Uden et bureau på sidelinjen vil du aldrig kunne få præcis den samme viden.
- Hurtigere succes – Med hjælp fra et bureau kan du som regel få succes med affiliate marketing langt hurtigere. Dette er blandt andet på grund af, at det vil tage længere tid for dig at lære, hvad der virker og ikke virker.
- Tidsbesparende – At hyre et bureau sparer dig i sidste ende for en masse tid, som du kan bruge på andre ting i din virksomhed. Bureauet vil varetage det hele for dig, så du ikke behøver at tænke så meget over netop dette i din hverdag.
Ulemper ved at hyre et bureau
Nu kender du til fordelene ved at hyre et bureau til at hjælpe dig og din virksomhed med affiliate marketing. I og med at der er så mange fordele ved at ansætte et bureau, kan det virke som om, at der slet ikke er nogen ulemper. Men det er der skam. Nedenfor kan du se nogle af ulemperne ved at gøre brug af et bureau:
- Det koster penge – Får du hjælp fra et bureau til affiliate marketing, skal du naturligvis betale bureauet for sine ydelser. Står du derimod for det selv, skal du kun betale til selve affiliatenetværket og dine publishers.
- Flere mellemled – Når der er et bureau, er der et ekstra mellemled. Dette kan have en negativ indvirkning på kommunikationen. Eksempelvis kan det være svært for dig at nå igennem til dine publishers, eller det kan tage lang tid at give beskeden videre. Desuden kan det være, at det slet ikke er de rette ting, der når videre til dine publishers eller lignende.
- Muligvis ingen resultater – Der er mulighed for at få succes med affiliate marketing, men det er slet ikke sikkert. Du kan derfor ende med at bruge penge på noget, der slet ikke skaber resultater for din virksomhed.
Det skal du undersøge, når du vælger et affiliate marketing bureau
Der findes et væld af forskellige bureauer, som hjælper virksomheder med at varetage affiliate marketing. Derfor kan det også virke uoverskueligt at vælge det helt rigtige bureau for din virksomhed.
For at sikre dig at du ender med den rette samarbejdspartner, bør du undersøge flere faktorer. Først og fremmest bør det pågældende bureau have kendskab til din branche og forstå din nøgledemografi samt din målgruppe.
Du kan eventuelt tage et kig på de kunder, som bureauet arbejder med i øjeblikket. Er de genkendelige brands? Er det dine direkte konkurrenter? Desuden kan du læse bureauets tidligere cases for at få en fornemmelse for, hvad de har skabt af resultater for andre virksomheder.
Derudover er det vigtigt, at du sørger for at forventningsafstemme med bureauet. På den måde sikres det, at begge parter har de samme mål for øje. Hvad vil du gerne opnå med samarbejdet, og hvad kan det specifikke bureau tilbyde dig? Hvad har de af planer og mål for din virksomhed?
Samtidigt kan du tænke over, hvordan du ønsker, at resultaterne bliver målt og herefter finde et bureau, der kan gøre det alt efter dine ønsker. Nogle bureauer måler succes ved at opnå en specifik procent stigning i væksten hver måned. Andre bureauer måler succes ved at indbringe et bestemt beløb om måneden.
Ydermere er det vigtigt med at bureau, der bruger tid på kommunikation. Det er vigtigt, at du hele tiden er opdateret, eller at bureauet i hvert fald lever op til jeres aftaler. Det kan eksempelvis være, at du ønsker en månedlig analyse i forhold til performance.
I bund og grund er det alfa og omega, at du finder et bureau, der sætter tid af til virkelig at forstå din virksomhed og din virksomheds behov, mens der samtidigt er en tæt dialog. Selvfølgelig skal dette baseres ud fra, hvad du har af forventninger til kommunikationen.

Disse spørgsmål kan du stille, før du ansætter et affiliate marketing bureau
Før du hyrer et affiliate marketing bureau til at stå for din affiliate marketing, bør du undersøge ovenstående faktorer. Derudover kan du stille bureauet nedenstående spørgsmål for at afgøre, om det er den rigtige partner for dig.
- Hvor mange personer vil stå for min affiliate marketing? Når det kommer til affiliate marketing, er det en fordel med en vis grad af personlig opmærksomhed. Derfor er det et plus, hvis den ansvarlige ikke er overvældet med for mange kunder på én gang. Desuden er det rart for dig, hvis der ikke er alt for mange, som varetager din affiliate marketing. Herved kan det være svært for dig at finde hoved og hale i, hvem du skal snakke med.
- Hvordan vil de første måneder af vores samarbejde forløbe? Det er vigtigt at vide, hvor meget du skal være med i denne proces. Du kan spørge ind til, hvordan samarbejdet generelt vil forløbe, og hvad der er af forventninger til dig fra bureauets side.
- Hvordan håndteres eventuelle interessekonflikter? Der er fordele og ulemper ved at hyre et affiliate marketing bureau, der arbejder med dine konkurrenter. Sørg for at du forstår, hvordan de griber disse situationer an.
- Må jeg se tidligere arbejde? Nogle bureauer kan give dig eksempler på marketingkampagner, de har lavet for tidligere kunder. Andre må ikke. For at sikre at du ansætter det rigtige bureau, bør du kigge efter casestudier eller referencer fra tidligere kunder.
- Hvor har bureauet kontor? Hvis du foretrækker at komme ind forbi bureauet og tage en snak, inden du hyrer dem, skal du finde ud af, hvor deres kontor ligger. Det er ligeledes en god idé at få styr på dette, hvis du gerne sommetider vil komme forbi til møder vedrørende opdateringer, performance og så videre.
- Hvad er prisen? Det er også vigtigt for dig, at du finder ud af, hvad prisen for bureauets arbejde er. Desuden skal du vide, hvordan prisen bliver sat. Er den baseret på en timepris, et fast tilbud eller noget helt andet? Det hjælper dig med at finde ud af, om du overhovedet har økonomi til at hyre det pågældende bureau.